Naturmotion for alle - starter til august
Kom til naturmotion i Brobyværk!
DGI og Broby IF vil gerne have motionister ud i naturen.
Et tilbud til alle i Brobyværk og omegn, der har lyst til at bevæge sig i naturen.
Naturtræning består af forskellige aktiviteter ude i naturen. Vi skal ud at gå og nyde naturen, og der vil være indlagt aktiviteter undervejs f.eks. balance, styrkeøvelser og kondition træning, men det vigtigste er, at vi hygger os og har det sjovt sammen i naturen. Vi vil prøve kræfter med de muligheder naturen giver os. Det er godt for vores sundhed at blive rørt i naturen, hvor vi får frisk luft og får skærpet vores sanser og kommer i godt humør.
Naturmotion er godt for din fysiske og mentale sundhed, alle kan deltage – aktiviteterne bliver tilpasset den enkelte, så kom og vær med!
Vi mødes torsdage kl. 10.00 – 11.30 ved Brobyværkhallen.
Træningen er alle torsdage kl. 10.00 til 11.30.
Sæsonen starter d. 3. august 2023.
Udstyr
Du skal have gode sko, samt tøj du kan bevæge dig i og som passer til vejret.
Pris 185 kr. for hele året.
Du kan komme de første to gange og finde ud af om naturtræning er noget for dig.
Det sociale i centrum
Efter træningen vil der være mulighed for lidt hyggeligt samvær i hallens cafeteria.
Kontakt
Vil du høre mere om naturtræning i Brobyværk, er du velkommen til at kontakte Inge Larson på tlf. 28 18 84 33
Vi glæder os til at komme ud i naturen – vi ses.