BROBY IF søger nye bestyrelsesmedlemmer
Vi
søger medlemmer, som vil gøre en forskel, og som vil kæmpe for vores
lokalsamfund. Medlemmer som vil være en del af den store fremdrift, som vi
netop har. Og samtidig vil være med til at styrke vores fremgang, gennem
samarbejde, positivt livssyn og lysten til at gøre noget for andre. Alt dette
som kendetegner Broby IF!
Hvem er vi
Vi er Broby IF der har
10 år i bagagen. De sidste to år har vi blandt meget andet, kunne tilbyde vores
medlemmer, en helt ny hjemmeside, ny medlems registrering, cirkeltræning,
spinning og ikke mindst et nyt motionscenter.
Vi er en bestyrelse på 5, som alle bidrager til, at foreningen hele tiden er i
udvikling, derfor er det også med stor glæde, at vi har 592 medlemmer om året.
Vi er stolte af vores forening og vores medlemmer, og vi har alle en fælles
vision om at vi passer på hinanden, at vi skal have det sjovt, at vi hjælper
hinanden, og at der skal være plads til alle i Broby IF.
Hvad kan
vi tilbyde dig som bestyrelsesmedlem
Vi tilbyder dig
muligheden for at gøre en forskel for lokalsamfundet, og ikke mindst alle vores
medlemmer. Vi tilbyder dig mulighed for at deltage i DGI ledelsesuddannelse,
samt kurser i forskellige idrætsgrene, alt dette noget som også vil kunne
bruges i det private. Vi giver dig samtidig mulighed for nytænkning og i
samarbejde med foreningen, tænke innovativt. Vi tilbyder dig en aktiv
idrætsforening i rygende fremdrift og en positiv indstilling til et fælles mål.
Vigtigst af alt, så giver vi DIG mulighed for at sætte Broby IF på landkortet.
Om dig
Vi forventer, at du
kan deltage i bestyrelsesmøde 1 gang om måneden. Vi forventer at du går ind i
det med liv og sjæl og sætter dig ind i vores forening. Vi forventer ligeledes
at du vil være aktiv i lokalområdet og vise Broby IF frem.
Det er vigtigt, at du sammen med os sikrer den nuværende fremgang i foreningen, igennem vores visioner. Vi forventer, at du vil samarbejde og tænker innovativt. Samtidig, skal du også forstå at bag en bestyrelse ligger der hårdt arbejde, et budget som skal overholdes og debatter, hvor alles interesse ligger i foreningen, som skal være for ALLE.
Synes du det lyder, som noget for dig og har du spørgsmål, så kontakt bestyrelsen.
Hanne D. M:60196785, Normann M:20578107, Klaus M:20761644
Karsten M:61745820 & Hanne G. M:27738435